Jeg er selv autist og har diagnosen, Aspergers Syndrom.
I en stor del af mit liv gik jeg rundt med en udiagnosticeret autismelidelse. Dette liv var fyldt op med stress i rigelige mængder og mit selvværd var helt i bund. Det var først da jeg blev diagnosticeret med Aspergers Syndrom, Tourettes Syndrom og OCD i 2012 at mit liv begyndte at vende, stressniveauet faldt og jeg begyndte langsomt at få det bedre.
Jeg har igennem årene læst meget om autisme og også hjulpet andre mennesker som autismekonsulent i min fritid. Jeg har desuden holdt en del foredrag om emner inden for autisme.
Min styrke som autismekonsulent er først og fremmest at jeg selv er autist, det kombinerer jeg så med en god faglig viden som jeg har erhvervet mig igennem årene.