Min unge søn/datter er autist men vil ikke rigtig acceptere diagnosen
Du har et barn med autisme, han/hun er sikkert rimelig velfungerende og har et højt funktionsniveau, derfor prøver han/hun konstant at fungere og gøre det samme som han/hendes jævnaldrende. Dette udmatter dit barn og alt for tit oplever han/hun nederlag i sociale situationer. Jo flere nederlag jo mere stress og jo mere falder funktionsniveauet.
Hvad kan man gøre? Måske har du allerede prøvet at få en professionel behandler til at tale med dit barn. Det er også en rigtig god ide, på papiret, og behandleren har sikkert gjort et rigtig godt stykke arbejde og har givet gode råd. Desværre virker denne løsning ikke altid når det handler om autisme. Med andre ord skal der nogle gange lidt mere ”drastiske løsninger” til før en autist forstår hvad der er på spil.
Mit forslag til en løsning er at jeg i ca. 2 timer fortæller om min barndom og ungdom og med særlig fokus på de problemer jeg havde som ung autist da jeg konstant prøvede at matche og kopiere mine jævnaldrende.
Der er ingen garanti for at det jeg fortæller vil løse situationen, men jeg kan derimod garantere at det jeg fortæller vil gå under huden og sætte mange tanker i gang.
Pris: 700 kr for ca. 1½ – 2 timer
– Autismekonsulent, Ole Anders Rauff