Er jeg autist? Afklaringssamtale

Er jeg autist?

Kan du genkende nogle af nedenstående punkter:

Jeg har mange gange følt at jeg ikke passer ind socialt, det er som om at jeg er fra ”en anden planet”.

Det er svært for mig at holde fast på venner, det er som om jeg ikke rigtig ved hvad der forventes i et venskab.

Jeg bliver let stresset og træt og har svært ved at  overskue flere ting på samme tid.

Simple ting andre gør uden at tænke over det, kan være svære for mig.

Jeg er meget følsom overfor enten lyde, lugte, berøringer eller lys. Det skaber nogle gange ”unødvendige” stressede situationer for mig.

Det er svært for mig at indgå i helt almindelige samtaler, oftest føler jeg at det folk taler om er dybt banalt og uden substans.

Jeg undertrykker ofte en trang til at fortælle om det der virkelig interesser mig, jeg vil helst tale om det men jeg ved fra bitter erfaring at folk ikke kan ”tåle” at høre for meget om det.

Det kan være svært for mig at ’svare igen’. mange gange i sociale situationer bliver jeg overvældet og kan ikke lynhurtigt som andre, finde på et passende svar på fx en fornærmelse.  Ja oven i det har jeg faktisk flere gange oplevet at jeg først mange minutter senere opdager at personen faktisk fornærmede mig.

Sociale sammenkomster/fester er oftest svære for mig. Hvis der er mange mennesker og jeg ikke kender dem er jeg meget stille hvorimod jeg åbner mere op hvis det er et lille forsamling hvor jeg er tryg.

Hvis du kan genkende flere af punkterne, så vil en afklaringssamtale være et godt valg.

En afklaringssamtale er ikke en diagnosticering – men derimod et værktøj du kan bruge i din videre færden.

Samtalen varer cirka i 3 timer, også inklusiv en skriftlig  beskrivelse som du kan bruge i din videre færden fx jobcenter, læge.

Papiret du så får i hånden er ikke en diagnosticering da det kun er psykologer og psykiatere der kan gøre det, men det kan være en stor hjælp i forhold til om du skal tage skridtet videre og blive udredt.

– Autismekonsulent, Ole Anders Rauff